Smartlog v3 » Let's run » Kina - igen igen
Opret egen blog | Næste blog »

Let's run

Mine tanker fra hverdagen

Kina - igen igen

28. Nov 2009 01:20, Jea

Så er vi på vej mod jul og det kan så småt mærkes i Paris. Galeries Lafayette er julepyntet, Champs Elysees er klar og selv hos mig er der kommet lidt jul. Fik nemlig en dejlig dejlig overraskelse den anden dag. Efter en træls arbejdsdag kom jeg sur hjem og hvad stod der på sofaen? En STOR pakke fra Danmark. Mor havde sendt pakkekalender til mig, og det reddede min dag. Den flotte pose står nu og pynter i vores flotte stue, skønt med lidt jul.

Vores december bliver dog lidt jul og lidt ikkejul. Vi tager nemlig til Kina igen den 13. helt frem til den 21. Derefter har vi en enkelt dag i Paris og så flyver vi til Danmark. Og i Kina er der jo ikke så meget julestemning, ville egentlig hellere bruge min december i Paris, på de store boulevarder.

Har selvfølgelig også surfet lidt på nettet for at kunne lave en god ønskeseddel. Og har fundet de flotteste ting. Dansk design er jo uden sammenligning og jeg gik totalt i selvsving da jeg kom til at kigge her www.erikbagger.dk og www.evadenmark.dk . Fandt 50 ting men specielt Baggers glas og Eva Trios Amfio stel står højt på listen. Har også ønsket mig en støvsuger - tænk at man en dag skulle blive SÅ voksen. Forsvar: det er en electrolux ergorapido, meget fashion ;) og god til små franske lejligheder.

Er stadig igang med min søgen efter uddannelse, er lidt blokeret igen, men fik ellers et godt (!) forslag af min manager på Exki. Han roste mig for mit arbejde og fik forklaret at han, selvom han godt vidste at Exki ikke betyder det helt store for mig, synes jeg skulle overveje at arbejde mig opad og snart blive assistent manager og derfra en dag få min egen restaurant. Jo tak, det er dejligt at han synes jeg er god, men har nu altså andre planer, og skulle jeg have en restaurant, tror jeg vi var oppe i flere stjerner og lidt højere gastronomisk niveau end sandwiches og bio-suppe.  

Blev også mødt af en venlig sikkerhedsvagt i Monoprix den anden dag. Jeg var i fuld gang med at finde foie gras og vin til hyggelig fredag, da sikkerhedsvagten i butikken kom hen til mig. Jeg gættede på det var pga af min store jakke og taske, som nemt ville kunne skjule et par varer, hvis jeg var som så mange franskmænd (opfølgning følger). Men han kom skam bare for at spørge om jeg kunne lide hans parfume. Han havde nemlig købt en ny, Givenchy, og ville sikre sig at det var et godt valg og om han skulle købe en stor flaske. Jeg lod som om jeg kunne dufte den og forsikrede ham om at det var et godt valg. Saa var alle glade og jeg gik tilbage til mine indkøb og han gik tilbage til arbejdet.. !

Forresten er Ayoe http://ayoeangelica.dk/ pludselig kommet til Paris. Har set hendes album i FNAC en enkelt gang, men blev særligt overrasket da jeg pludselig hørte hendes dejlige stemme på arbejdet. Tal lige om en stolt veninde!! Hun bliver spillet i alle Exki restauranter flere gange gange om ugen.

Jeanette
Jeanette

Hvem er Jeanette

Mange tak for at du læser på min blog. Har skrevet siden midt i gymnasiet og har kæmpet for at få folk til at læse med. Jeg er 22 år gammel og har de seneste to år boet i Paris. Jeg tog herned for at lære fransk, og egentlig ikke med nogen planer om, at komme tilbage til Danmark. Jeg mødte hurtigt min kæreste Alexandre, som jeg nu har boet sammen med i et år. Jeg arbejder på restaurant, men er så småt begyndt at blive klar til at lave noget andet. Tror jeg skal noget design, møbel, mode - er ikke helt afklaret endnu. Er helt sikker på at blive i Frankrig, men overvejer et eventuelt ophold i Danmark til at studere - dansk design er umiddelbart mere interessant end fransk. Men derefter er det tilbage hertil. Paris er nemlig en fantastisk by.

Kalender

« April 2018 »
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
30 

Arkiv

Tags

Arkiv

Relaterede