Smartlog v3 » Let's run » Nytår
Opret egen blog | Næste blog »

Let's run

Mine tanker fra hverdagen

Nytår

14. Jan 2010 19:20, Jea

Vi kom jo, for efterhånden længe siden, hjem fra en dejlig juleferie i Danmark. For mig var det direkte på arbejde igen, den 30. og 31. var jeg igen oppe kl 6. Det var hårdt efter at have haft ferie siden den 12. dec, og kun havde én dag hvor jeg var tidligt oppe i flere uger. Men op kom jeg og med udsigt til fridag den 1. og igen den 3. kunne jeg godt lige klare min igangsætning.

Nytårsaften skulle vi være sammen med Pacome og Mary-Pierre og en gruppe af deres venner. Der var lagt op til stor fest og jeg var direkte stresset over kjolevalg etc. Men Pacome og MP blev blokeret i Suisse og kunne ikke komme hjem til Paris før den 1. januar. Så festen blev for vores vedkommende aflyst og vi stod lidt alene og skulle holde nytår. Tant mieux, vi var egentlig glade, og var totalt indstillede på en hyggelig aften bare os to, hjemme. Men så skulle det også gøres ordentligt, så Alex blev sendt på indkøb og for at købe helt fantastisk mad. Jeg havde heldigvis forberedt mig hjemmefra med Birgitte og Frederik og havde købt nytårshatte, pusterør og de der farvede papirstrimler man altid har. Så vi følte os helt klar. Men i sidste øjeblik fandt vi ud af at Edom og Anne Laure også skulle være alene, så vi inviterede dem til at spise med. Dog tog de allerede hjem kl 01 så vi fik lidt tid alene og lidt til fest. Så det var en rigtig dejlig aften, stille og rolig men man kunn eheldigvis mærke det var nytår.

Menuen stod på:

(med mit ikke-mad-kendte sprog)

Apetizer af grøntsager med tomat-mix-sauce og Champagne

Parmaskinke rullet om en skive cognacflamberet æble og tyk skive foie gras.
Noix de saint jaques med champignon/cognac/kokos-sauce dertil ris.

Stor chokolade macaron (min yndlings) med Ben & Jerrys vanilieis.

Ja så I kan se at Alex gik all in og det var helt fantastisk lækkert. Maden blev self spist af mine nye tallerker fra Eva Trios Amfio stel, mine sorte Eva Solo skåle og vinen i min Erik Bagger karaffel :) Så lidt dansk er her skam.


 

Jeanette
Jeanette

Hvem er Jeanette

Mange tak for at du læser på min blog. Har skrevet siden midt i gymnasiet og har kæmpet for at få folk til at læse med. Jeg er 22 år gammel og har de seneste to år boet i Paris. Jeg tog herned for at lære fransk, og egentlig ikke med nogen planer om, at komme tilbage til Danmark. Jeg mødte hurtigt min kæreste Alexandre, som jeg nu har boet sammen med i et år. Jeg arbejder på restaurant, men er så småt begyndt at blive klar til at lave noget andet. Tror jeg skal noget design, møbel, mode - er ikke helt afklaret endnu. Er helt sikker på at blive i Frankrig, men overvejer et eventuelt ophold i Danmark til at studere - dansk design er umiddelbart mere interessant end fransk. Men derefter er det tilbage hertil. Paris er nemlig en fantastisk by.

Kalender

« January 2018 »
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
293031 

Arkiv

Tags

Arkiv

Relaterede