Strejke igen igen
15. Nov 2009 14:33, Jea
Den sidste uges tid har RATP chaufførerne igen strejket. Det har betydet at min vej til arbejde har været meget besværlig. For det første skulle jeg tidligere afsted (synes egentlig 6.45 er tidligt nok) for at være sikker på at der overhovedet kom tog. Derefter var de hver morgen så overfyldte at jeg knapt kunne mase mig ind. Derefter stoppede de ved hvert stop, hvor flere folk hver gang maste sig ind. Saa efter at jeg knapt nok kunne komme ind, lykkedes det 10 personer mere at komme ind. Skøn morgen, face to face med klam mand, der ikke havde børstet tænder. Så står man der, og kan ikke rokke sig en centimeter, hvorefter toget stopper et stop før jeg normalt skal af og ikke kører længere. Så videre til metro nr 1 og køre 6 stop, igen i stoppet metro, hvor man igen skulle være heldig for at komme med pga over dobbelt antal mennesker i morgentrafikken. Og derefter med min sædvanlige metro og ankomme for sent på arbejde. Sådan var det hver morgen denne uge. Og igår da jeg skulle hjem, og trafikken skulle være normal igen, kom der ligepludselig alligevel ingen tog og jeg måtte i metro istedet. Jeg var pisse sur, havde ventet 20 min på toget og havde købt ind til hyggelig fredag så havde poser og tasker at slæbe på. Og da man skal være ekstra opmærksom på pung og taske i den parisiske metro, skulle jeg holde mine poser plus dække for min taske og dække så ingen nuppede ngt i posen og kunne ikke lade være med at tjekke om jeg havde alting 100 gange. Stress stress stress. Så da jeg kom til metroen og den var totalt fyldt op og jeg umuligt kunne komme ind, var jeg lige ved at begynde at græde- Blev bare så sur over, at de åndsvage chauffører beslutter sig for at blokere trafikken på den måde. Og så tre gange om året - jamen helt ærligt, hvad forventer de? Der er folk der har det værre end mig, hvordan kan man holde folk som gidsler på den måde, bare fordi man kan? Og specielt når trafikken i forvejen er så dårligt fungerende som den er. Og vi ovenikøbet halvdelen af ugen skulle betale vores transport alligevel.
Jeg opgav af vrede, selvom jeg ikke rigtig havde andre muligheder, Vendte vredt om og gik gennem gennem stationen og var lidt i vildrede.. havde ikke rigtig noget næste skridt. Gik næsten grædende og pisse sur mod informationsskranken for at skælde ud og jeg var lige kommet derop og var totalt i krigshumør, da det gik op for mig, at jeg nok ville blive endnu mere sur over at skælde ud på en, der ingenting ville kunne gøre. Jeg fandt min telefon frem for at ringe til RATP og bede dem betale min taxa hjem, men kunne ikke, for ellers ville jeg begynde at tude. Ikke særlig overbevisende når man vil skælde ud. Så jeg skrev til Alex som sagde jeg skulle tage en taxa. Ok ikke megen betænkningstid og jeg gik op og fandt en taxa. Og jeg var heldig. Fik en taxa som er magen til fars bil, det føltes godt med ordentlig transport igen. Chaufføren var supersød og vi snakkede hele vejen om hans familie og barnebarn og Paris og studier etc. Han reddede virkelig min aften, og på trods af kø og dobbelt taxaregning var jeg glad da jeg kom hjem. Og jeg satte mig i sofaen med et glas vin og brød og foie gras. Nej hvor var det dejligt at være hjemme.
